Psykologpostkassen er en gratis psykologisk rådgivning|Vi tilstræber at svare inden for 14 dage.

Hvem bestemmer.

  Spørgsmål. Hej. Jeg er en 21 årig kvinde. I februar flyttede jeg fra mine forældres hjem og ind i en lejlighed med min hund pga. studie. I en del år har jeg kæmpet med mig selv. Selvskade, depression og problemer med at acceptere min seksuelle orientering. Derudover har jeg, som jeg på et senere tidspunkt har indset, haft et lidt for stort forbrug af alkohol. På nuværende tidspunkt er jeg fri af selvskade, jeg har helt droppet alkohol og syntes egentlig jeg var fri af de tidligere beskrevne problemstillinger. Dog for omkring et halvt år siden begyndte jeg at få hvad jeg har undersøgt mig frem til passer med beskrivelsen af et panikanfald (men det er selvfølgelig uden at kunne være 100 % sikker). Derudover har jeg fået en frustrerende hyper-bevidsthed omkring min vejrtrækning. Det varer nogle gange i timevis, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke på det, og jeg føler at jeg bliver nødt til at trække vejret manuelt.. Det får mig nogle gange til at gå i panik fordi det føles som om, hvis jeg kommer til at fokusere på noget andet, så stopper vejrtrækningen. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, og hvordan jeg skal forholde mig og håber på et godt råd. Mvh Camilla Svar.  Kære Camilla. En af de ting du ikke er herre i dit liv er den mekanisme der styrer din vejrtrækning. Du tror ganske vist at det nogle gange er dig der bestemmer om du skal trække vejret, men tænk lige en gang på, at du er sat helt ud af spillet når du sover.Prøv også at gå den modsatte vej og sig til dig […]

Posttraumatisk Stress

        Spørgsmål. Kære PP Denne besked bliver nok lidt lang, men jeg har virkelig brug for at lette mit hjerte og har ikke råd til at opsøge en psykolog ansigt til ansigt. Jeg er en pige på 21 år. Jeg er for nylig hjemvendt fra Nepal, hvor jeg har boet de sidste 5 måneder. Da jeg startede mit ophold deltog jeg i en fejring af en national helligdag, som gav mig en rystende oplevelse. Jeg deltog i fejringen sammen med 7 venner, heraf 2 piger, og mange tusind lokale. Der var vitterligt propfyldt med mennesker. Det hele var centreret på en bred stentrappe, hvor folk stod som sild i en tønde og asede og masede i alle retninger. Mine venner forsikrede mig om at det ville blive rigtig sjovt, så naturligvis skulle vi da ind i centrum af den kæmpe menneskemængde for at få den helt autentiske oplevelse. Der gik ikke længe før jeg opdagede at der udelukkende var mænd til stede, så jeg og mine to veninder var altså de eneste piger i mængden. Jeg blev lidt nervøs, men resten af gruppen forsikrede mig om at det ikke ville være noget problem, så længe vi holdt sammen. Det skal siges at denne helligdag er en dag hvor de fleste ankommer enten fulde eller skæve (af religiøse/rituelle årsager). På vej op ad trappen blev vi mast i alle retninger og på et splitsekund var jeg og en anden veninde blevet revet væk fra resten af gruppen pga. de stærke “bølger” i menneskemængden. Vi holdt fast i hinanden så godt vi kunne og prøvede at få øje på resten af gruppen, men forgæves. Pludselig var vi skilt helt fra hinanden […]

Livskrise og misbrug

  Spørgsmål. Hej Psykologpostkassen. Jeg er en pige på 22 år, som skriver til jer fordi jeg ikke rigtig kan finde ud af hvad jeg skal gøre og jeg føler ikke det er noget jeg kan snakke med min familie eller venner om. For ca. 2 år siden død min far af en kræftsygdom, min far har altid været min personlige helt og så længe han var i nærheden var der intet der var farligt. Omkring 5 måneder efter hans død finder jeg min nuværende kæreste. Jeg er nu taget på udveksling og er begyndt, at finde ud af, at han måske ikke er mit livs kærlighed eller også er jeg i hvert fald et sted i mit liv hvor jeg skal finde ud af mig selv før jeg kan være en god kæreste overfor ham. Efter min fars død, har jeg desværre fået en tendens til at drikke mig alt for fuld og gøre dumme ting og det er allerede sket på mit udvekslingsophold, hvor jeg har været min kæreste utro og det er ikke første gang. Jeg har begge gange ikke rigtig vidst hvad jeg lavede i ”gerningsøjeblikket” da jeg var enormt fuld, og selvom jeg godt ved alkohol ikke er en undskyldning, så havde jeg aldrig gjort det, hvis ikke jeg havde været SÅ fuld. Jeg vil gerne understrege, at jeg elsker min kæreste utroligt højt og grunden til at jeg skriver til jer, er at jeg gerne vil bryde med ham på den bedst mulige måde. Jeg har læst et sted, at hvis man fortæller sin partner, at man har været utro, hjælper man kun sig selv. For man får lettet sit hjerte og det er information […]

Behandling af fortidens skygger

Spørgsmål. Hej! Jeg er en 23 årig kvinde, der har lidt af OCD siden jeg var ca. 8 år gammel. Senere har jeg også døjet med depression. Jeg er dog kommet rigtig langt i min recoveryproces og føler at jeg er blevet i stand til at håndtere rigtig mange af mine problemer på en god måde. Der er dog stadig nogle tvangstanker der dukker op med mellemrum og generer. De mest ubehagelige er de seksuelle tvangstanker. Jeg har siden en meget tidlig alder haft tanker om at jeg var pædofil og tændte på børn. Tankerne kan ofte være ledsaget af en følelse i underlivet, der ydermere er med til at overbevise mig om, at jeg bliver seksuelt opstemt af børn. Da jeg var i gruppeterapi fandt jeg ud af, at en af de andre i gruppen havde præcis samme tanker og endda også havde en lignende følelse i underlivet. Så det overbeviste mig om, at det blot er en tvangstanke og ikke sandheden. Det er dog stadig en tanke, der kan dukke op og genere og gøre mig i tvivl. På det seneste har jeg været udsat for en del stress blandt andet på grund af kærestesorger og andre ting, der presser mig. Jeg tror det er derfor nogle af tankerne er begyndt at komme tilbage. En af de ting jeg har tænkt på er hvordan jeg, da jeg var yngre, legede noget jeg kaldte “bolleleg”. Så vidt jeg husker involverede disse lege noget med at gnide underlivet op af hinanden, og det var altid mellem mig og en anden pige, aldrig drenge. Jeg er ikke sikker, men så vidt jeg husker var vi fuldt påklædte, så […]

Adskillelse er nødvendig

          Spørgsmål. Hej psykologpostkassen. Jeg er en pige som lige er fyldt 21 og har været i forhold med i kæreste i 2 år og 4 måneder nu. Mit problem er, at jeg er blevet meget aggressiv med tiden på grund af hans jalousi og ignorering. Jeg må hverken have drenge venner, gå ude sent om aftenen, give andre drenge hånden, have facebook, gå med stramt tøj, gå med læbestift osv. Han ignorer mig bl.a. Også og det kan gå mig rigtig meget på. Har prøvet at snakke med ham om det, men han er ikke typen man kan kommunikere med. Det er kommet til det punkt, hvor jeg virkelig går fuldstændig amok på ham, hvilket jeg slet ikke kan styre længere (det skal lige siges, at jeg går amok på den måde, at jeg nærmest står og siger grimme ting til ham og råber hysterisk af ham.) Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre længere? Mvh. Anonym Svar. Kære Anonym. I er kommet til et punkt i jeres parforhold hvor der endnu er et lille håb. Du må aftale med din kæreste, eller hvis dette ikke er muligt selv træffe beslutning om at i flytter hver for sig, og så forsøger at lave de forandringer i jeres forhold som er helt nødvendige for jer med dette nye udgangspunkt. Efter vores vurdering kan adskillelsen ikke gå hurtig nok for sådan som det går nu destruerer i jeres forhold mere og mere dag for dag. Vh. Ulla og Ole      

Opfør dig som en mand

Spørgsmål Hej Min kæreste og jeg har været sammen i 8 måneder men, lige for tiden skændes vi meget, og når jeg bliver sur som jeg gør over alt ting næsten, vi skændes over sådan nogen ting som, jeg kan sende hende lange romaner, af søde ord, men hun kan ik engang sende halvdelen tilbage, altså får aldrig rigtig nogen beskeder, som jeg sender, og man bliver ked og knust, hvad kan jeg gøre? Kan heller ik bare være kold overfor hende? Men jeg kan virkelig ik klare det, det så hårdt alt det hun gør overfor mig.. Kan ik tag det bliver ked af det :’( vær sød at hjælp mig eller så bliver jeg dum i hovedet …. Håber jeg hører fra jer! Svar Kære….. Du skal se at blive voksen og holde op med at brokke dig til din kæreste selvom du er sur på hende. Og du skal holde op med at skrive breve til hende og lade være med at prøve at tvinge hende til at svare sådan som du gerne vil have hun skal gøre. Hold op med de ting og inviter hende ud til nogle sjove ting hun godt kan lide og tænk i det hele taget mere på hendes følelser og hvordan hun har det end på dig selv. Vh. Ole og Ulla  

Chronofobi

Spørgsmål. Hej Psykologpostkassen. Jeg har nu i en 7 måneders tid haft en problem med the psykiske. Jeg har fået en del angst med tid et par måneder før min fødselsdag og begyndte at tænke meget på tid, generelt. At der nu var så mange måneder til jul og så om 16 måneder har jeg fødselsdag igen, og så bliver jeg så meget og om 20 år er jeg så gammel og hvor hurtig går et år egentlig.. og nu bliver jeg så det antal år efter det her.. Tid har stresset mig meget da jeg er jo kommet ind i starten af tyverne nu og føler lidt at jeg ikke har nogen ide om hvad jeg skal blive og kommunen har svigtet da det kom til uddannelse og sådan. Jeg føler at jeg spilder min tid og har tit drømme om tid, (f. eks havde jeg en drøm hvor der var solopgang / solnedgang hver 5 sekund og også hvor jeg drømte at jeg pludselig blev gammel). Er der nogen måde overhovedet man kan få sig selv til at glemme det? Det begyndte i februar og nu tænkte jeg ikke over det i en månedens tid (fra midten af august til nu) Og nu er det pludseligt kommet tilbage. Det har altid været i baghovedet men har ikke generet lige så meget. Har det tit når jeg er alene og ikke har noget at give mig til, specielt når jeg skal sove, så kan jeg helt få rysteture og føle mig kold og næsten tæt på at græde af frygt. Hvis i kunne give mig nogle gode råd ville det være perfekt og jeg ville være ekstremt […]

Jeg voksede op med en voldelig far

Hej psykolog-mennesker, jeg har brug for hjælp. Okay, så jeg har haft en del problemer igennem hele mit liv, som jeg aldrig har fået gjort noget ved. Nogle af problemerne er forsvundet over tid, andre lever jeg stadig med. Jeg voksede op med en voldelig far, som slog mig og mine ældre søskende. Han har aldrig rørt min mor, men da han selv voksede op med vold, er det vel “naturligt” for ham. Den første gang han lagde en hånd på mig var jeg ikke særlig gammel, måske 4-5 år. Jeg bebrejder mig selv for at han slog mig, da jeg ikke opførte mig ordenligt. Skreg når jeg ikke fik min vilje og ødelagde ting. Jeg havde altid mareridt da jeg var yngre, ville vågne op grædende eller med sved på panden. Ikke nok med at der var fysisk vold, så låste han mig inde på mit værelse. Tanken om at han pludselig kunne låse op igen og slå mig lå altid i baghovedet, så blokerede altid døren indefra, eller satte noget i nøglehulet. Ikke for at diagnoserer mig selv eller overdrive som andre ville sige, så begyndte jeg at høre en kvinde snakke til mig, når jeg blev låst inde, eller hvis der skete noget dårligt. Hun fortalte mig altid at jeg ikke var noget værd, at ingen elskede mig, jeg var ulidelig at være sammen med og meget andet. Stemmen forsvandt lige så stille i takt med at volden stoppede. Men min far kan stadig blive ret sur, og når det sker er jeg bange for at stemmen kommer igen. Jeg har altid en nøgle i døren, så jeg kan løbe over på mit værelse og gemme mig, uden at skulle være […]

Vores søn sparker til kørestolen

Hej Har stort brug for hjælp. Vi er en familie som har en del udfordringer. Vi er mor, far og to drenge på 3 1/2 og 7 år. Vores mindste søn er født med “glasknogler” det vil sige han brækker let og ofte noget. Imellem bruddene er han en næsten alm dreng der kan næsten alt, dog er han plaget af mange smerter og for smertestillende hver dag. Hans gangdistance er mindre og må bruge kørestolen når vi er f eks i Legoland. Han er lige startet i børnehaven på det de kalder en H plads idet han har brug for ekstra voksne til at passe på ham så han ikke kommer ud i situationer der kan koste brud. Hans sprog er noget tilbage, da han ofte bruger kræfterne på at have ondt og komme sig i forbindelse med brud. Han fik et nyt brud i fredags i foden og har gips på og sidder derfor en del i kørestolen. Idag hvor jeg skulle aflevere ham i bh flippede han total ud over at han ikke kunne sove hos mormor og morfar. Han rev mig, slog og nev mig. Jeg prøvede at bevare fatningen og sagde at det kunne han ikke lige idag. Til sidst tog en af pædagogerne ham over til sig og jeg gik derfra med tårnene hårdtpressende i øjnene. Jeg havde det skidt hele dagen med den episode. Da jeg henter ham i eftermiddag, kalder hans kontaktpædagog mig til side om at hun godt vil snakke med mig. Hun fortæller at han har haft en hård og dum dag. Han havde haft flere “anfald” hvor han var blevet meget sur, rasende, og vred. Han havde sparket gentagne gange den raske fod […]

Kamp mod Modbydlius

        Spørgsmål. Hej Jeg er en kvinde i slutningen af 20erne. Jeg har det meste af mit liv bøvlet med noget, der skaber store problemer i mit parforhold. Det er meget svært for mig præcis at definere, hvad der ligger bag, men problemet opstår, når min kæreste skal deltage i arrangementer, hvor der indgår alkohol uden mig. Jeg ved simpelthen ikke hvad det er der sker, men allerede fra det tidspunkt, at det bliver mig bekendt, at han skal til fest eller lignende uden mig, bryder jeg sammen. Det bliver værre og værre jo tættere det kommer på; jeg græder hele tiden, er helt ulykkelig og utrøstelig, har svært ved at koncentrere mig og tænke på andet end det, har ofte mareridt, kan slet ikke overskue, hvordan jeg skal komme igennem det og på selve dagen ganges alt dette op med flere 100 % (kommer ofte bag på mig selv, at det kan lade sig gøre); jeg er angst uden at vide, hvad jeg er bange for, er fuldstændig rastløs, tænker på de hele tiden, kan slet ikke lave andet, koncentrerer mig om andet eller høre efter hvad andre siger. Jeg kan slet ikke sove (selvom jeg allerhelst bare gerne vil sove igennem det hele), før jeg ved, at han ligger i sin seng igen og det er overstået, men ofte fortager ulykkelighedsfølelsen og tankerne sig først rigtig 1-2 dage efter det er overstået, når hverdagen (hans) er i gang igen og jeg kan glemme det lidt igen. Lige på det punkt fornemmer jeg dog lidt fremskridt, da jeg erindrer fra forhold jeg havde da jeg var teenager, at ulykkeligheden og tankerne kunne farer rundt i mit hoved – […]