Psykologpostkassen er en gratis psykologisk rådgivning|Vi tilstræber at svare inden for 14 dage.

Jeg er en pige på 15 år med depression

Jeg er en pige på 15 år med depression   Jeg er en pige på 15 år, og jeg undskylder mit dansk på forhånd, da jeg har boet i udlandet. Jeg kan starte med at fortælle om min historie… Den første skole jeg gik på havde jeg kun to venner fra 1. – 4. Klasse, alle andre mobbede mig på grund af mine unormale foretænder og handlinger. I 5. Rejste jeg til Tanzania hvor jeg fik flere venner, men også flere mobbede mig. Jeg havde brug for et våben så jeg begyndte at bruge mine negle ubevidst. Efter nogle måneder gik det op for mig at jeg gjorde dem ondt. På det tidspunkt var det for sent og jeg vendte ikke af med den vane, lige meget hvor meget jeg prøvede. Men det endte i hvert fald med at de tvang mig til at gøre mig selv ondt og sådan startede min selvskade. Jeg havde fortalt mine venner om problemet, men de var ret ligeglade og ikke deres problem. Motivationen kravlede langsomt væk og alt lyst i livet forsvandt. Evnen til at glæde sig er også forsvundet. Jeg vil tro at jeg har nogen psykiske problemer, siden jeg ikke kan huske om jeg selv blev ved med selvskaden (på det tidspunkt var jeg 13) men det er hvad jeg har fået mig selv til at tro på og det er hvad jeg fortæller dem der spørger. Året efter rejste jeg tilbage til Danmark til en ny skole. Her var der ingenting tilbage at elske i livet. Jeg stoppede med alt sport og mine soverutiner var helt ødelagte. Jeg startede en Twitter account hvor jeg for første gang lærte om begrebet depression. Dér fandt jeg mennesker over […]

Jeg er 17 år forelsket

Jeg er 17 år og forelsket Hej postkasse, Jeg er en pige på 17, jeg har en kæreste på 16, som jeg har været sammen med i ca. 15 år. Vi har det rigtig godt sammen og det ser rigtig lykkeligt ud, dog er der en ting der har frustreret mig lige fra starten. Han er min første rigtige forelskelse, jeg er ikke hans første, men jeg har det stadig som i starten; Jeg tænker på ham mere eller mindre konstant, jeg vil altid aftale med ham hvornår vi ses igen, jeg forsøger altid at opnå hans anerkendelse og i stedet for at skabe min egen mening om ting tænker jeg på hvad han ville mene. En ting er at jeg har det sådan, men samtidig ved jeg jo at han slet ikke har det på samme måde, han tænker jo ikke på mig konstant og danner bestemt ikke sin mening ud fra hvad jeg ville synes om det. Jeg har også svært ved at nyde oplevelser når han ikke er der, det er som om alt sker hvor han er, så når han ikke er der kan det være mere eller mindre ligemeget… Jeg forstår ikke at denne følelse bliver ved, jeg tænker det er normalt det første stykke tid, men der er trods alt gået 15 måneder, og det frustrerer mig rigtig meget jeg ikke rigtig kan nyde de ting jeg gør når jeg er alene, og have “mine egne” tanker uden han indgår på den ene eller anden måde. Jeg tænker om der er noget jeg selv kan gøre for at styrke den der selvstændigheds følelse, hvor det ikke altid handler om ham. Hilsen en frustreret forelsket teenager   Kære Pige Tak for din mail, […]

Vores dreng på 5 år kan ikke sove

Vores dreng på 5 år kan ikke sove   Hej med jer. Vi er forældre til en 5 årig dreng med store søvnproblemer. Håber i kan hjælpe for vi er ved at fortvivle     Kære Forældre   Tak for henvendelsen om Jeres dreng på 5 år, der har søvnproblemer. Nu står der jo ikke så meget i henvendelsen, men jeg går ud fra, at søvnproblemerne handler om, at han ikke kan falde i søvn. Her hjælper det med de gængse sovebud (de 10 sovebud!). Sengetid samme tid hver aften, senest kl 20. Undgå lys, lyd, ikke for varmt eller koldt. Ingen sodavand før sengetid.   Men et godt ritual ved sengelægning, det er sådan set godnathistorie. Læs højt for ham med en rolig stemme, der lever sig ind i historien. Læs Alfons Åberg, Pippi Langstrømpe, Cykelmyggen Egon eller nogle andre pragtfulde historier, eventyr er også gode f.eks. Prinsessen på ærten, eller De tre Bukke Bruse. Men hør her, det skal være Jer selv, der læser, det skal ikke være fra en CD eller en eller anden tilfældig tegnefilm, det duer ikke. Der er forskel. Det er kvalitetstid, og det skal gøres ordentlig, jeg er sikker på at han vil falde i søvn.   God fornøjelse og held og lykke med det. De bedste hilsner Pelle Larsson

Jeg er 17 år og har dårlige dage uden grund

Jeg er 17 år og har dårlige dage uden grund   Hej. For at sætte sig ind i min historie, tænker jeg, at man nok først skal vide lidt om min historie. Jeg er en 17-årig “velfungerende” pige. Jeg kommer fra en velfungerende og ganske almindelig familie. Jeg har aldrig manglet noget, hverken materielt eller kærlighed. Jeg går i 2.G, og mange vil nok betegne mig som en af de “populære” (hvis denne kategori stadig findes”. Jeg har aldrig haft problemer med at få venner eller noget i den stil. Jeg har en kæreste som er rigtigt dejlig og støttende, og det jeg vil fortælle om, har absolut intet med ham at gøre, eller hvilken indvirkning han har på mig. Han er en rigtigt god fyr med hjertet på det rette sted. Nu til mit problem: Det startede for omkring et halvt år siden, ca. i starten af sommerferien. Jeg har altid været en meget følsom, og nok på mange måder en nærtagende person. Der har aldrig skullet ret meget til for at gøre mig ked af det eller usikker. Jeg har faktisk altid tænkt ret meget over, hvad folk synes om mig, og så alligevel ikke. Jeg siger altid min mening (stort set) og jeg tager tit i skole uden makeup eller noget som helst. Jeg har aldrig rigtigt haft det svært med min krop og mit udseende, selvfølgelig er der nogle få ting jeg gerne ville ændre, men det er ikke noget der plager mig som sådan. Når jeg siger usikker, er det mere indvendigt. Jeg bruger meget tid på at tænke over, om jeg er god nok som jeg er, og jeg undrer mig tit over, hvad min kæreste dog laver sammen med […]

Er mine problemer egnet til psykologhjælp?

Spørgsmål: Hej. Jeg er 23 år gammel, læser til engelsk lærer og har to fritidsjob samt en stor interesse for fitness/træning. Jeg oplever op og nedture og ting i mit liv jeg ikke kan kontrollere, dage hvor jeg bare er så træt jeg ikke kan stå op, overskue noget og bare har lyst til at græde. Har ofte overvejet at søge psykologhjælp, men da jeg ikke har nogen diagnoser eller direkte depression ved jeg ikke om det er muligt? Eller overhoved hvad jeg vil snakke med en psykolog om. Jeg har det med at planlægge min dag til punkt og prikke, og når jeg ikke alle punkter (specielt hvis jeg ikke når/kan overskue træning) så er min dag nærmest ødelagt. Ofte kommer træningen også før lektier og skole. Jeg har problemer med at spise ordentligt, og falder ofte i fælden med alt det usunde, og så snart jeg har spist slik/sukker og andet usundt, ja så bliver jeg simpelthen så ked af det og fortryder. Jeg har en kæreste gennem snart to år (vi har dog kendt hinanden i snart 10) og elsker ham utroligt højt, men i forhold til vores sexliv er det bare gået ned ad bakke det sidste år.. Vi har sex og jeg har lyst til ham, men generelt er sex nok det sidste jeg kan tænke på, samt overskue. Jeg ligger aldrig selv op til sex, da jeg egentlig bare ikke har lyst, og når han prøver på ligge op til det så kan jeg aldrig overskue det og bliver nærmest sur indeni… Sådan var det ikke førhen.. Jeg tænker at det bare vil være rart at snakke ud om alle mine tanker, for tænker virkeligt alt for meget og føler mit […]

Det trejde valg.

        Spørgsmål. Hej. Jeg står midt i skilsmisse, og min (ex)kone var egentlig ved at pakke ned og flytte. Vi har 2 børn, den mindste er 4½ og den store 7 år. Den store har siden han var lille haft nogle ritualer han skulle gøre fx ved putning, og når han skal have tøj på. For et par uger siden kastede han op, og weekenden efter begyndte han at sige at han havde det som den dag han kastede op, og gentog sig selv igen og igen og igen. Han sagde selv at han ikke kunne stoppe med at sige det. (Han kastede ikke op) Han har også svært ved at sove uden jeg er hos ham, og vil helst ikke lade mig gå hvis jeg har en aftale eller møder om aftenen. Vi har fået kontakt til en psykolog som vi har været hos en enkelt gang. Han mener der er noget, men vil ikke lægge sig fast på ocd, som vi selv tænker at det kan være. Jeg er utrolig ked af det og føler mig magtesløs. Og er nu i tvivl, om jeg for min søns skyld skal blive sammen med min ex-kone for ikke at forværre hans situation. Jeg har spurgt psykologen, men jeg blev ikke så klog på ham, han sagde blot at min søn har brug for faste rammer. Jeg elsker hende ikke, men jeg er villig til at gøre alt for at min søn skal få det bedre. Lidt forhistorie er, at skilsmissen desværre er trukket ud. Vi fortalte vores børn om skilsmissen mellem jul og nytår sidste år, men det har taget tid at finde et nyt sted at bo for […]

Jeg er bekymret for om mine piger er blevet misbrugt

Hejsa Jeg vil fortælle om noget som jeg sommetider er bekymret for og som jeg har bekymret for i ca. 4-5 år. Det kommer af at jeg selv var seksuelt misbrugt da jeg var lille. Mine tvillinger piger blev i nogle måneder passet hos en dagpleje mor som havde en nevø som tit kom forbi. Det var først da vi mødte nevøen ca et år eller mindre efter de var blevet passet, i et lege center at jeg blev nervøs. Jeg spurgte mine piger om de kunne huske ham og det kunne de ikke. Pludselig blev jeg bange for om der var noget som de fortrængte. Nevøen havde fået en kæreste som havde små børn og det fik mig også til at tænke. Min far fortæller så en historie om mine piger fra da de var ca 4 år. Han tog pigerne med ind på et offentligt toilet og en af mine piger sagde højt. “Jeg vil altså ikke røre den” igen blev jeg bange for der er sket dem noget for hvordan vil de da kende til en penis i den alder. Måske er det bare pga af min baggrund jeg er nervøs, men jeg havde ti meget dårlige år og er derfor meget nervøs for mine piger vil gå gennem det samme som jeg. Mvh Anne     Kære Anne   Tak for din mail hvor du fortæller om din bekymring for om dine døtre er blevet misbrugt af nevøen til deres dagplejemor. Du er i tvivl, da du selv er blevet misbrugt, da du var barn. Jeg tænker, at du er i tvivl, fordi det kan være, at du ser ”spøgelser”, som der overhovedet ikke er belæg for, og så er det ærgerligt at beskylde nogen […]

Lad også tiden arbejde.

        Spørgsmål. Hej, jeg skriver til jer, fordi jeg mistede min mor pludselig i november sidste år. Jeg er den eneste der bor hjemme, sammen med min far. Jeg er snart 20 år gammel, og er nu ved min andet sabbatår. Problemet er, at jeg føler jeg ikke rigtig kan komme videre. Min far er meget deprimeret og det går meget op og ned, og derfor ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Jeg har en pligt overfor ham føler jeg, han har også selv sagt at han ikke rigtig kan klare sig uden mig lige pt. i hvert fald. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er ulykkelig når jeg er derhjemme, da alt stadig minder om min mor og det ikke rigtig er et hjem mere og vi er rigtig dårlige til at være en familie igen. Og når jeg er ude, fx arbejde osv., så har jeg det dårligt over at jeg ikke er hjemme og fx lave mad eller gøre rent for min far. Når jeg så endelig har en fridag, så er der altid en veninde eller ven der spørger om vi skal lave noget sammen, og jeg er begyndt at sige meget nej til dem, netop fordi jeg gerne vil være derhjemme hos min far. Men så har jeg det jo bare dårligt over ikke at have hygget mig med mine veninder. Og min far han ser ikke hvor meget jeg ofrer for ham. Jeg handler, laver tit aftensmad, aflyser mindst 1 ting om ugen fordi jeg føler jeg skal være hjemme. Jeg ved han har brug for det, og jeg ved at jeg også har brug for ham. […]

Svedproblemer.

        Spørgsmål. Hej Jeg sveder rigtig meget og har gjort det siden puberteten. Det er især slemt, når jeg er sammen med mennesker, jeg er usikker på, og det er ikke særlig slemt, når jeg er alene eller er sammen med mennesker, jeg er tryg ved. Jeg sveder i særlig høj grad under armene og i skridtet, og der er oftest lugtgener forbundet med sveden. Det hæmmer mig meget ift. at være sammen med andre mennesker -især nye mennesker. Det kan også være mennesker, jeg har kendt længe, men som jeg er usikker på. Især har jeg det dårligt med at “være på”, dvs. undervise, være i centrum og særligt navnerunder med en ny gruppe mennesker, har jeg meget svært ved at være i. Der sveder jeg rigtig meget, bliver stakåndet og har svært ved at være i min egen krop. Jeg er ret overbevist om, at problemet bunder i mindreværd og en følelse af ikke at kunne leve op til mine egne og andres forventninger til mig. Min mor er depressiv og har været på lykkepiller i mange år, og hendes negative verdensanskuelse har fyldt meget i min opvækst. Jeg har på mange måder arbejdet med mig selv, men jeg føler, jeg bliver bombet tilbage til udgangspunktet, når jeg så er et nyt sted, hvor jeg skal deltage i en navnerunde eller er et sted med mange mennesker, jeg er usikker på eller føler mig mindreværdig overfor. Jeg håber, I kan hjælpe mig. Mange hilsner fra Miriam Svar. Kære Miriam. Før vi begynder at tænke psykologisk over din lidelse vil vi råde dig til, at gå til din læge og forelægge ham problemet som måske kan […]

At ville eller ikke ville

        Spørgsmål. Hej Psykologpostkassen Mit navn er Helene, jeg er 18 år gammel og jeg er lige startet på HF på VUC. Mit problem er at hver morgen når jeg vågner, er jeg på bristepunktet til at græde. Jeg har mistet lysten til at gå i skole, de eneste ting jeg vil er at ligge og stirre i loftet i min seng, eller tage hjem til min veninde og ligge i hendes sofa og stirre op i loftet sammen med hende. For 2 år siden startede jeg på HF på STX efter at jeg havde afsluttet 10′ende klasse. Jeg havde lysten til at gå i skole, men var havnet i en uheldig klasse så jeg skiftede skole til HTX, der havde jeg både lyste og en god klasse, indtil i år i marts måned. Vi var lige kommet hjem fra studietur med klassen, og så stoppede min bedste veninde med at komme i skole, hvilket resulterede at mine venner begyndt at behandle mig anderledes, og ikke snakke med mig, fordi jeg ikke var så interessant når hun ikke var der. Så jeg stoppede der, og har lavet ingen ting indtil august hvor jeg startede på HF VUC hvor den klasse jeg er kommet i er rigtig god, men jeg har slet ikke lysten til at gå der. Jeg har næsten ikke været i skole, da jeg ikke har lyst, jeg bliver nedtrykt ved tanken om at jeg skal i skole, men også ved tanken om at jeg ikke kommer afsted, fordi jeg er blevet opdraget til at man tager i skole uanset hvad. Jeg føler at skolen er et fængsel hvor jeg SKAL være. Jeg vil så gerne have […]