Psykologpostkassen er en gratis psykologisk rådgivning|Vi tilstræber at svare inden for 14 dage.

Om at sige farvel.

        Spørgsmål. Dette kan godt gå hen og blive lidt af en roman, men vil forsøge at gøre det lidt kortfattet. Tilbage i juni 2013 begyndte jeg at se en fyr. Vi var begge lige kommet ud af et forhold på 3 år, og derfor nok ikke klar til noget nyt, men jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han var værd at satse på. Efter at have set ham i et par måneder, blev jeg klar over, at der kom flere og flere følelser ind i billedet – Jeg var klar til et forhold med ham. Men der var han ikke helt. Dette resulterede i en pause fra hinanden i en måneds tid. I december fandt vi sammen igen, og nu mente han, at han var klar, at det kun skulle være os og ingen andre. Desværre tog jeg ham i at skrive med en anden pige i januar – Upassende beskeder! Dette gjorde, at vi sagde stop – igen ! Selvom vi begge græd og var utrolig kede af det. Men jeg savnede ham så frygtelig meget og pressede på for, at vi skulle give det en sidste chance. Og det valgte vi så at gøre. Jeg var/ er meget forelsket i ham – Ja, jeg elsker ham rent faktisk. Men i april kom han og sagde stop. Han følte ikke, at han havde sig selv 100% med i det, og mente jeg fortjente bedre. Fortjente en, der kunne give ligeså meget, som jeg gav. Men for én måned siden ændrede situationen sig fuldstændig. Han begyndte at se en ny pige. De er dog ikke blevet kærester endnu. Det kom som et kæmpe chok. […]

At vide og at gøre

  Spørgsmål Det handler i bund og grund om at jeg vil stoppe med at ryge. Men synes efterhånden at mine problemer hober sig op. Jeg er 28 år, har to piger på 5 mdr og 2 1/2 år og en kæreste på 23 år og vi har været sammen i 4 1/2 år. Jeg mistede min far tilbage i 2008, han var alkoholiker, røg alt for mange cigaretter og spiste alt for fed mad og sådan har det altid været. Jeg har lært at leve med at han ikke er her mere, selvom det stadig kan være hårdt. Jeg blev drillet rigtig meget de første år i folkeskolen. Hvis jeg tænker tilbage på min barndom kan jeg huske at mine forældre aldrig var der. Min mor lå altid i sengen og min far var altid ude og sejle. Tænker at min mor nok har haft en depression. Da mine forældre blev skilt da jeg var 11 år, nu 17 år siden, blev det bedre med drillerierne i skolen. Min barndom har gjort at jeg er rigtig usikker på mig selv og har svært ved at åbne mig op for folk. Min kæreste er rigtig god for mig, men nogle gange kan jeg blive sur på ham over de mindste ting. Og lige for tiden skal der ingenting til før jeg bliver sur og det gælder også min ældste datter. Hver gang jeg har været sur bliver jeg selvfølgelig ked af det og får meget dårlig samvittighed. Når jeg tænker tilbage på mine tidligere forhold ser jeg det samme, altså med at jeg bliver sur over den mindste ting. Det er som om jeg vil ødelægge mit forhold med vilje, så […]

Hjælp! Men af hvem?

        Spørgsmål. Hej Jeg er en 36. årig kvinde, som i 7. år har været tilknyttet psykiatrien. Jeg henvendte mig frivilligt, da jeg var blevet meget paranoid på grund af en række omstændigheder, som egentlig nok ville gøre de fleste mere eller mindre paranoide. Blandt andet var jeg blevet overfaldet. Først gav de mig diagnosen paranoid skizofren, men den afblæste de ret hurtigt, da jeg ikke viste specielt mange tegn på at have den lidelse. Så mente de, at jeg havde haft en ubehandlet svær depression og derfor var jeg blevet paranoid. Jeg var temmelig rundt på gulvet, da jeg egentlig følte, at der var et eller andet helt grundlæggende anderledes ved mig og min måde at være i verden på. Jeg følte ikke, at det handlede om depression. Men efter to års behandling, hvor jeg jævnligt talte med en sygeplejerske og fik medicin erklærede de mig rask. Jeg prøvede at få dem til at forstå, at jeg virkelig havde det dårligt og havde psykotiske symptomer; jeg begyndte pludselig at høre stemmer og blev igen meget paranoid. Dette skete i forbindelse med, at jeg havde en stalker (et tidligere bekendtskab, som var læge), som ikke ville lade mig være. Desværre holdte de på, at jeg var fuldkommen rask. Der gik ca. et år og så var jeg så dårlig, at jeg igen opsøgte psykiatrien. Denne gang i en anden by, da jeg havde været nødt til at flytte på grund af min stalker. Jeg fortalte igen, at jeg følte mig meget paranoid og nu også var stemmehører. Desuden fortalte jeg om min stalker, men det lod ikke til, at min psykiater troede mig og gav mig diagnosen Paranoid […]

Ærlighed i relationer!

        Spørgsmål. Hej, Jeg skriver fordi jeg snart ikke ved hvad jeg ellers skal gøre… Jeg har brug for afklaring og ro i sindet Jeg er en pige på 24, jeg blev single i december måned efter 4 år i forhold. Jeg troede aldrig jeg skulle komme videre, men i omkring en måned nu har jeg faktisk været afklaret med at det er helt slut(det skal siges jeg bestemt ikke var lykkelig i mit forhold, men det var trygt!). Jeg har siden december været på flere dates, de fleste har ikke været noget for mig, men for 14 dage siden mødte jeg en fyr som faldt lige i min smag, vi havde skrevet konstant i 14 dage forinden vi sås. Ved daten fandt jeg ud af at vi har super god kemi, og han tænder mig både udseendes mæssigt og mentalt. Problemet er bare at han ikke vil mig. Vi sås igen men på de vilkår at vi begge var afklaret med at det kun var sex. Det var jeg tydeligvis ikke. Jeg føler mig forbundet til ham på et plan som er umuligt efter kun at have set hinanden 2 gange. Jeg kender ham ikke engang! Men jeg gerne vide mere… Jeg kan godt forstå han er skræmt, det ville jeg også være, hvis det var omvendt. Det hjælper heller ikke at han har været single siden 2008, og aldrig haft et længere seriøst forhold. Han er meget kold overfor mig. Der kunne gå flere døgn mellem han svarede og det var ofte meget kort og kontant, når jeg konfronterede ham med det, blev han irriteret og vi fik startet en diskussion op, som slet ikke burde […]

Gør noget ved det inden det er for sent!

Spørgsmål. Mit navn er Nichlas jeg er 19 år og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere… Har de sidste 7. måneder været igennem Sygdoms Angst og OCD.. De første 4 måneder var med fysiske lidelser som Kræft, Blodpropper Osv. Og det sidste 3 måneder har været med Mentale lidelser.. Har troet jeg var Sociopat, Psychopat, Schizophren, Nacisist, Borderline, Osv. Jeg ville læse om en sygdom eller lidelse og tro jeg havde den fordi et eller to symptomer passede på mig. Og hvis der var 10 symptomer og jeg kun havde 2 ville min hjerne automatisk få de andre symptomer som jeg læste om og som jeg slet ikke havde før jeg læste om sygdommen.. Så for ca. 3 måneder siden læste jeg om sociopat og jeg læste at de ikke havde følelser for andre mennesker, at de var ligeglad med andre mennesker og siden da har jeg ikke haft nogle følelser udover kedsomhed… føler ikke. Glæde, Angst, Sorg, Spændt det eneste jeg føler er en smule vrede og meget kedsomhed.. Når jeg kigger på min kæreste.. eller snakke med hende føler jeg ingen ting overhoved.. er helt tom.. når jeg ikke er sammen med hende tænker jeg SLET ikke på hende.. Kan kun tænke på mine symptomer og hvad der kan være galt med mig.. Men ja.. jeg føler mig tom.. og er bange for at jeg faktisk aldrig har følt nogen følelser overhoved.. Ligesom om hele mit liv har været en løgn…. Er bange for at jeg har noget personligheds forstyrrelse og jeg ALDRIG kommer til at føle noget som helst.. jeg vil gerne føle glæde. kærlighed osv. men har glemt hvordan det føltes.. […]

Gør noget ved det inden det er for sent!

  Spørgsmål. Der er visse ting, som jeg gør hver dag, altid gør i den bestemte rækkefølge, ellers får jeg det dårligt, hovedpine er det for det meste, som om nogen gokker mig i hovedet indtil jeg gør det om i den rigtige rækkefølge, men nogle gange ryster mine hænder også indtil det bliver gjort rigtigt, det er på de dårlige dage. Offentlige steder – og i visse tilfælde også derhjemme – får jeg forestillinger om at noget forfærdeligt sker, nogle gange kan jeg høre lydene der indikerer at dette sker. Men det er vist bare mig. Derhjemme når jeg er alene, hører jeg ofte lyde, nogle gange fodtrin. I disse tilfælde sørger jeg kraftigt for at holde mig et sted, hvor jeg ikke er i nærheden af vinduer eller trækker fra (i tilfælde af at nogen skyder ind ad det, eller der bliver kastet noget igennem det), jeg holder mig for det meste steder hvor jeg har udsigt til alle indgange af det rum jeg er i. Dette kan f.x være et hjørne i rummet. Alle skanser er dermed dækket, og jeg kan se, hvem der kommer ind, hvis der kommer nogen. I skolen, er det for det meste, hvis der bliver banket på døren ind til klassen, da får jeg forestillinger om nogen der kommer ind og skyder, (i dette tilfælde forbereder jeg mig på min allerede gennemtænkte plan på hvad jeg skal gøre, og hvornår). Der kommer bare aldrig nogen. Efterhånden bryder jeg mig ikke om at tage med i små supermarkeder, supermarkeder på størrelse med Rema 1000. Det samme sceneri som jeg ser på skolen. Og sådan er det i mange butikker, også […]

Splinten i din brors øje, men bjælken i dit eget.

Spørgsmål. Kære Pernille. Jeg har været sammen med min dejlige kæreste i over et år, og vi overvejer at flytte sammen, rejse seks måneder til Sydamerika efter sommerferien, og vi har begge en ide om, at det skal være hinanden i fremtiden. Jeg er 28 og han er 33. Jeg bliver dog ved med at have problemer med at acceptere vores opstartsfase. Hvor han stadig gik med tanker om at finde tilbage til sin ekskæreste og skrev med nogle andre piger. Det kan nogle gange skabe mange problemer, da jeg bliver ked af det og bebrejder ham alt muligt, og jeg overvejer af og til om forholdet har kunne holde til denne opstart. Det skal lige nævnes, at grunden til jeg ved, at han har skrevet med nogle andre piger og hans ekskæreste de første uger, det er fordi, at jeg har læst i hans mobil, hvilket han godt ved, og hvilket han har accepteret, men ikke vil have jeg gør igen. Jeg vil derfor lige give historien kort om, hvad der skete det første stykke tid, hvor vi så hinanden, kyssede og gik i seng sammen, inden vi blev kærester, det er nemlig de uger, som nager mig så voldsomt. Vi mødtes tilfældigt i byen og aftalte at mødes igen til en kaffe i starten af december 2012 og snakke, på det her tidspunkt har vi ikke været sammen, hverken kysset eller holdt i hånd. Det var sindssygt hyggeligt, at drikke kaffe, og vi mødes en uge efter igen og går en lang tur, tager ud og drikker nogle øl og er stadig ikke sammen. Han skriver til mig i løbet af ugen og i weekenden, skriver vi også […]

Pay back eller hvad?

Spørgsmål.Hej! Jeg har en god veninde, hvis signaler jeg dog har ret svært ved at tolke i øjeblikket, og jeg er på den ene side rigtig bange for at miste hende som veninde og på den anden side meget bekymret for, hvordan hun har det. Vi har før hen været rigtig gode venner, men vores venskab har mest været bygget op omkring et projekt, som vi var sammen om at starte op. Vi var begge to super entusiastiske omkring det, og rigtig meget af vores tid sammen gik med at arbejde på projektet, men vi har selvfølgelig også lavet ting, der ikke har haft med det at gøre, og vi har tidligere haft nogle rigtig gode, personlige snakke. For et par måneder siden var der dog en periode, hvor jeg var både stresset og nedtrykt, så der var ikke megen tid til projektet, og hun kørte det meste det. Og i min selvmedlidenhed og følte ensomhed glemte måske også, at hun faktisk var en af mine gode veninder – og vi sås ikke meget. Siden hen har jeg forsøgt at ”komme tilbage” og i lige så høj grad som før engagere mig i projektet igen, og det er egentlig også lykkedes fint nok, men det er som om, vores venskab har taget skade. De sidste par måneder har jeg igen og igen spurgt, om ikke vi skulle ses eller lave noget sammen, men de fleste gange har hun meldt afbud i sidste øjeblik, oftest med undskyldningen om at hun var rigtig træt eller syg eller bare havde mest lyst til at ligge hjemme under dynen. Når vi så en gang imellem alligevel ses, snakker og hygger vi os, men […]

Hjælp jeg er forelsket i en pige på 13 år

Hej Psykologpostkassen Jeg er en dreng på 18 der har mødt en fantastisk sød pige på 13 på en ferie. Efter vi kom til at snakke fortalte hun mig at hun elskede mig og siden da har vi holdt meget tæt kontakt. Vi har kendt hinanden i 2 måneder nu og vi er blevet meget nervøse for hvad fremtiden skal bringe. Betyder alder så meget at vi skal droppe hele vores forhold, skal vi udskyde det eller noget. Vi ved virkelig ikke hvad vi skal gøre og vil meget gerne have hjælp! ps. vi har ikke haft noget seksuelt og er begge meget ops. på loven/reglerne   Kære dreng på 18 år Tak for din mail hvor du spørger, om du må være kæreste med en pige på 13 år, når du selv er 18 år. Altså, ingen kan vel forhindre Jer i at ses og være i god kontakt. Men helt ærlig, jeg tror, at du vil få mere ud af, at være sammen med en på din egen alder, du er voksen, og hun er et barn. Den store aldersforskel, der er mellem Jer, gør at du kan blive altdominerende, og det er ikke godt for hende. God sommer Og de bedste hilsner Pelle Larsson

13 år og cutter mig selv!

Spørgsmål: Hej, Jeg er en pige på 13 år og keg har snart cuttet i et halvt år nu. Jeg har en spiseforstyrrelse og spiser næsten aldrig og når jeg gør brækker jeg det ofte op igen. Jeg vil virkelig gerne stoppe og bære glad igen, men jeg hader mit udseende, den måde jeg er på og de ting jeg gør. Jeg kan ikke holde ud at snakke med mine forældre da de dømmer og siger jeg hør det for opmærksomhed. Jeg kan ikke se grunden til at leve, og har faktisk slet ikke noget mod at dø og overvejer/planlægger selvmord hver dag næsten. I skolen lader jeg som om jeg er glad og selv mine nærmeste venner ser ikke at jeg er lige ved at græde næsten hele tiden. Mine forældre forventer jeg klarer mig godt i skolen, men jeg får ikke 12 i alt, i lidt under halvdelen af fagene får jeg 10 hvilket jeg tydeligt kan fornemme går dem på. Til den sport jeg går til er jeg den 3. Bedste i Danmark.. Men alligevel kan jeg mærke på dem at de er langt fra tilfredse. De vil have rene 12 tallet og 1. Pladser, og det kan jeg ikke præstere. Før ferien havde jeg holdt en pause med at cutte i en måned og 10 dage, men nu når jeg er i skole igen og hver dav skal lade som om jeg er den glade pige som alle kan snakke med hvis der er noget galt, er jeg begyndt at cutte dagligt igen. Mit madindtag er faldet drastisk og jeg er indenfor den seneste uge besvime 3 gange. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal stoppe og komme […]