Psykologpostkassen er en gratis psykologisk rådgivning|Vi tilstræber at svare inden for 14 dage.

Jeg er 16 år og er ved at udvikle en spiseforstyrrelse

  Hej Jeg er en pige på 16 år og jeg har virkelig brug for at fortælle nogen om hvad der foregår. Jeg føler ikke at jeg kan snakke med mine forældre, da jeg bare aldrig har haft et rigtig godt forhold til dem. Vi er ikke uvenner eller noget, men vi er bare mennesker, som bor i samme hus. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal nå rundt om alt, men jeg skal prøve. Derfor kommer det måske til at virke meget rodet. Jeg undskylder på forhånd. Jeg har stort set altid været en aktiv pige og nyder også at være det. Derfor har jeg også spist en del, fordi jeg har haft behov for det. Men over de seneste par år er det blevet slemt. I starten tog jeg kun meget lidt på over en længere periode, men efter at jeg er blevet skadet og derfor ikke har kunnet være så aktiv, har jeg taget meget på på kort tid. Jeg spiser rigtig rigtig meget. Jeg kan sagtens spise sundt, men jeg spiser bare for meget af maden, så snart jeg kommer i nærheden af det. Jeg har læst på nettet og er næsten 100% sikker på, at jeg har udviklet spiseforstyrelsen binge eating disorder. Jeg har prøvet at give udtryk for at jeg vil leve sundere over for mine forældre, men jeg har ikke rigtig deres støtte, da de gerne selv vil kunne nyde kage osv. en gang imellem. Jeg er for genert overfor dem til, at indrømme at jeg rent faktisk har et problem, hvilket leder mig videre til et andet problem. Du/I tænker måske, at jeg måske har nogle venner jeg kan snakke med dette om. Sagen er den, at ja jeg har venner, […]

Min 15-årige datter er stresset og vil have en veninde

Hej Brevkasse Jeg har et spørgsmål vedr. min 15 årige datter. Min datter går i 8 klasse. Det er en klasse med mange inklusions børn, og min datter tager et stort socialt ansvar i klassen. Hun er vellidt og har mange venner/bekendte, og kan tale med de fleste børn. I sin fritid går hun til fodboldt og har et arbejde med at hente børn 2 gange om ugen. Min datter er meget et konkurrence menneske og vil gerne gøre det godt i skolen m.m. Hun fremstår nok som om hun har styr på tingene og kan klare det meste og tager generelt meget ansvar. Men hun er også en meget følsom pige og kan tage tingende hårdt. F.eks. skal hendes klasse ud og besøge nogle uddannelse steder i denne uge, og der kan de selv tage offentligt transport middeler der hen. Så bliver hun helt stresset af, at de andre piger forventer at hun har styr på hvordan de skal kommer der hen, og at der ligesom er hende som skal starte med at spørge hvornår de skal møde m.m. Helt genneralt siger hun selv, at hun er stresset og det er også det vi fornemmer her hjemme. Hun har svært ved at falde i søvn om aften, og hvis hun gør, vågner hun efter 1 time eller 2 timer og er ulykkelig og bange, og kan ikke huske at hun har sovet. Ud over alt dette, er hun som sagt en person som kan tale med alle, MEN hun er meget ulykkelig over at hun ikke har en tæt veninde. Jeg tror nok at der er et par piger som gerne vil være veninder med hende, og det er også altid det hun høre fra skolen, […]

Jeg er 16 år og indadvendt og har ingen trang til at spise

Hej psykologi postkassen. Jeg er en pige på 16 år, jeg er lige startet på handelsskole her i sommers. De sidste par år er jeg blevet mere indadvendt, det er mange år siden jeg har haft nogle veninder over på besøg. Men det er ikke fordi, at det som sådan er problemet, fordi jeg har det alligevel bedst at være for mig selv, selvom jeg altid har haft det godt med dem jeg har gået i klasse med osv. De sidste 2 år har jeg haft nogle (langvarrige) perioder hvor jeg næsten ikke får spist noget. Jeg ved dog ikke hvorfor jeg ikke har ‘trangen’ til at spise. Jeg har det godt med min krop, jeg ser ikke nogen grund til at tage skade på mig selv, eller noget lignende. Jeg har en fornemmelse af at, det måske kunne have noget med mine forældre at gøre, men jeg er ikke sikker. Jo ældre jeg bliver, jo mere er mine forældre begyndte at skændes. Jeg føler altid jeg bliver nød til at stå op for den person som har ret, og at det er mig der skal prøve at stoppe det, inden tingene løber alt for langt og udvikler sig. Jeg tror måske grunden til jeg er blevet så meget indadvent, og ikke spiser særlig meget har noget med det at gøre. Bl.a fordi det er det ‘største’ problem der foregår i mit liv. Jeg har aldrig oplevet noget andet, i forhold til hvad der måske kunne skyldes effekten på mig nu. Men igen, så er det ikke sådan at jeg tænker over det, eller tænker at; nu vil jeg ikke spise noget. Jeg føler mig rask (dog er jeg ret tynd, men det har jeg altid været, og […]

Min kæreste er meget attraktiv og gør mig konstant jaloux

  Min kæreste er meget attraktiv og gør mig konstant jaloux   Hej Jeg er havnet i en dyb kløft af jalousi, og kan ikke finde vejen ud. Jeg mødte for snart et år siden en 10 år yngre kvinde på 32. Vi blev hurtigt meget forelskede, og hun valgte at gøre alvor af sine planer om at forlade manden – planer hun havde haft igennem 2 år. Kort efter sin skilsmisse begyndte hun at lægge pres på at jeg også skulle få min skilsmisse, det var selvfølgelig fair nok og vi aftalte en deadline for min process/skilsmisse. Men længe før deadlinens udløb fangede jeg ved et tilfælde min nye kæreste i en løgn og afslørede hun havde sovet sammen en ven (en stor beundrer af hende). Episoden har givet en ridse i lakken, og selvom det er snart et halv år siden nu – ja så ligger det stadig lige under overfladen. Min kæreste elsker at gå i byen og feste når hun ikke har børnene. Hun er meget attraktiv, og det er gået op for hende efter hun fik sin skilsmisse. Hun er meget jordnær, og kommer let i snak med andre. Hun elsker at få opmærksomhed, og flirter og kan score overalt hvis det er det hun vil. Jeg er ikke et sekund i tvivl om hun elsker mig og gerne vil dele livet med mig, men så snart musikken spiller får jeg følelsen af at jeg ikke betyder noget særligt længere. Når vi f.eks er i byen sammen tillader hun andre mænd at holde om hende, kysse hende på kinden, nusse hende eller det der er værre. Jeg forstår ikke hvorfor hun ikke afviser de mænd der overskrider den “intime grænse”. Det […]

Min eks er voldelig men far til mit barn

Min eks er voldelig men far til mit barn   Jeg er en kvinde på 24 år og læser til ingeniør. Jeg bor alene med min søn på 1 år. Jeg har en af mange problemstillinger og arbejder rigtigt meget med mig selv jeg er et menneske som har gennemgået utroligt mange kriser i mit liv, men også en som arbejder og kæmper hver dag med at få det bedre med henhold til mit eget liv. Min søn far og jeg var kærester i 5 år inden vi fik vores i søn. Inden vi fik vores Søn havde vi et rigtigt usundt forhold på grund af mange udefra kommende negative indflydelser af rygter som påvirket os meget men vi kontrollerede også hinanden og når vi skændes var vi begge meget udad regerende. Men der har også været rigtig mange gode stunder. Da min ekskærestes mor dør bliver jeg gravid 2 uger efter og der går det for alvor gældt i vores forhold. Jeg vælger og flytte til Kolding hvor min familie bor og min eks bliver på Fanø da han har arbejde men vores plan er at han skal flytte til Kolding når han er færdig med sin uddannelse. Men han bliver mere og mere underlig. En dag da han er hjemme ved mig har han vores fælles søn mens jeg er nede og handle og da jeg kommer hjem beder jeg ham om at flytte sig og ud af ingen ting begynder han at råbe og smide med mine møbler jeg tager vores søn på armen og ringer efter min far som kommer og henter os. Efterfølgende på det år prøver han at tage sit eget liv 5 gange og man finder ud af inde på psykiatrien […]

Min kæreste på 17 år taler om at begå selvmord

  Min kæreste på 17 år taler om at begå selvmord Hej Jeg er en dreng på 18 der har en kæreste på 17. Vi har været kærester i 5 måneder og allerede meget tidligt i vores forhold fortalte hun mig om sin meget barske fortid. Dette er yderst personligt, men da dette er anonymt og har relevans fortæller jeg det her (så godt som jeg har styr på det): som lille blev var hun udsat ud incest af sin far et par gange – faren siger han ikke kan huske det, og er yderst flink og normal i dag. Der gik nogle år hvor hun ikke tænke over det, men så i løbet af niende klasse fik hun en alvorlig depression igennem vinteren. Hun begyndte at skære i sig selv. Da hendes mor fandt ud af det, flyttede hun permanent over hos sin mor. Sidenhen har hun dog efter sit eget ønske genetableret kontakten med sin far, og bor nogle gange hos ham – hun kan dog godt have det svær med fysisk kontakt med ham. Hun har ikke noget problem med fysisk kontakt overfor andre. Sidste sommer havde hun det godt, og havde en lang periode hvor hun ikke skar i sig selv, men her på det sidste er det blevet værre og værre, og hun er nu ret langt nede. Hun har ikke lyst til at leve, og går til forbindelse. Jeg er den eneste der ved dette – heller ikke hende forældre, de tror bare det er en mindre depression. Dette sætter mig også i en svær situation, fordi hun holder ekstremt meget af mig. Hun har brug for mig nærmest konstant for at klare sig igennem tilværelsen lige for tiden. Jeg […]

Jeg er frustreret og har brug for hjælp

Jeg kan ganske enkelt starte med det ord jeg har været så bange for at sige til nogen: “Hjælp”.. Jeg ved snart ikke, hvordan jeg alene skal kunne komme igennem det her. Jeg er 16 år gammel, så hvad kender jeg overhovedet til stress og depression? Måske kender jeg ingenting til det, men så har jeg brug for en forklaring, for jeg kan snart ikke klare mere, og jeg har virkelig brug for et råd, en opmuntring eller anden form for vejledning. Lige siden at jeg var helt lille, har jeg følt at der har været noget galt med mig, at jeg har fejlet noget uhelbredeligt. Mellem 5 og 12 årig, var jeg overbevist om, at det var min mave der var noget galt med. Jeg døjede med konstant ondt i maven, og kunne ikke sove en hel nat, uden at vågne op med kramper og kvalme. Min mor sagde, at det var fordi jeg tænkte for meget, men på det tidspunkt, anede jeg ikke hvad hun mente med det. Da jeg blev 13, var det noget andet jeg overbeviste mig selv om. Jeg var sikker på, at jeg havde ADHD, måske også en smule OCD eller GUA? – Kald mig hypokonder, det er jeg sikkert også. Jeg fik tit at vide at jeg var for højrystet, og at mit temperament var alt for voldsomt, for en pige på min alder og at jeg var for svag til noget som helst, og at jeg aldrig ville kunne lære at elske nogen. Derfor mente jeg med mig selv, at jeg måtte være syg. På samme måde, følte jeg, at jeg havde en form for social angst – Jeg har altid fungeret bedst alene, og f.eks. tanken om at […]

Min Fætters kone bliver ved at servere svinekød for mig

Kære brevkasse, Jeg er en 26årig kvinde som konstant må finde mig i stikpiller fra min fætters kone i forhold til emnet at jeg ikke spiser svinekød. For mig startede dette for ca 9 år siden af politiske årsager. Det resulterede i at jeg blev behandlet som en uregerlige teenagere eller andenrangs borger, som når jeg blev inviteret ud til familie fødselsdage hos min fætter og hans kone kun fik serveret svinekød ,og måtte derfor spise kartofler og grønsager. De første år nævnede jeg det bare, da jeg tænkte at en børnefamilie har andet og mere at huske på end at jeg ikke spiser svinekød, men det er noget som har gentaget sig lige siden. Jeg har samtidig også nævnt af flere omgange, at de er velkommende til at sende mig en SMS eller email hvis de ønsker at jeg skal komme, istedetfor at jeg får en fælles invitation igennem mine forældre. Dette synes de heller ikke at ville efterkomme. Jeg er derfor ladet være med at komme derud,da jeg alligevel føler at de ikke ønsker at have mig med. De hverken spørger ind til mit liv eller snakker med mig ,da jeg kom med til deres fødselsdage ,, så hvorfor skulle jeg komme? Vi ses så kun nu 1 gang om året nu , hvor min mor holder julefrokost. Jeg gør alt hvad jeg kan for at skabe en god stemning. Jeg leger med deres børn og lader ikke mine negative føleser gå ud over dem eller deres mor. Men, jeg må alligevel finde mig i stikpiller omkring mit svinekød samt stikpiller som antyder at jeg er forkælet. Jeg er ellers en pige som lytter utroligt meget til folk, og som er god til […]

Raserianfald

        Spørgsmål. Mit navn er Camilla og jeg er 24 år gammel. Jeg bor sammen med min datter på snart 4 år og min kæreste som jeg har kendt i 2 år. Faderen til min datter og jeg gik fra hinanden, da vores datter var 1 år gammel. Det hele begyndte egentlig da min nye kæreste og jeg havde været sammen i et lille års tid. Vi valgte og flytte sammen også opstår der jo hverdags ting som planlægning osv. som altid vil være en prøve i parforholdet. Min kæreste og jeg fandt hurtig ud af, jeg havde svært ved at håndtere konflikter og ligeledes blev konflikterne meget værre, hvis jeg aften før havde været til fest og havde alkohol i blodet. Jeg kunne simpelthen ikke styre konflikterne imellem os. Jeg har tendens til at stresse, blive hidsig, ond i sindet og som sagt blev jeg en helt anden person. Min kæreste har været meget forstående, lyttet til mig, prøvet at hjælpe mig. Eftersom konflikterne blev værre og værre og ofte var det kun små konflikter ”som hvorfor har du ikke gjort det og det” som kunne slå mig helt ud. Jeg har tendens til at få raserianfald hvor jeg simpelthen ikke har haft kontrol over mig selv. Ofte er min kæreste blevet bange for mig, og har, måtte køre væk. Til eftertanke har min kæreste og jeg haft mange samtaler om, hvordan det kan være at jeg simpelthen ikke kan håndtere konflikter, ikke kan stresse ned og slappe af. Fortalt i korte træk, boede jeg i en periode som barn fra ca. 10-13 år med min mor og min mors kæreste. Min mors kæreste var meget voldelig […]

Agressionsforvaltning

        Spørgsmål. Jeg vil gerne ha noget hjælp for jeg miste besindelsen og bliver voldelig overfor min kæreste uden at jeg selv helt forstår hvad der sker og hvorfor hvad der sker og hvorfor. jeg har aldrig prøvet en psykolog før, så ved ikke rigtig hvordan det fungerer, men at jeg gerne vil prøve hvis det kan få mig på rette spor. Jeg blev tvangsfjernet fra mit hjem pga. af min far var alkoholiker og har aldrig fået bearbejdet noget af alt det jeg har været igennem og min kæreste mener det måske kan have rod i det. Jeg har ikke selv noget misbrug så det er ikke derfor det går galt. Der har været vold i mit hjem da jeg var ung og inden jeg blev tvangsfjernet. Så jeg håber at i kan hjælpe mig med noget hilsen Morten Svar. Kære Morten. Mange mænd får af og til lyst til at give deres kone nogen på hovedet, men kunne ikke drømme om at gøre det. Andre mænd har lyst til det, og gør det og synes det er helt ok. Og nogle mænd – og dem hører du til gør det uden hverken at drømme om det eller ønske det og for det er muligheder for behandling. Vi vil råde dig til at henvende dig til en læge og fortælle ham om dit problem eller din borgerservice som måske har et tilbud vedr. uønsket vold eller en forening der hedder Tuba, der hjælper unge der har levet med en alkoholisk far eller mor (det er gratis) og bede om hjælp. Vi vil være glade for, at du skriver til os om hvordan det lykkes og i givet fald vil vi hjælpe […]