Psykologpostkassen er en gratis psykologisk rådgivning|Vi tilstræber at svare inden for 14 dage.

Hjælp jeg er forelsket i en pige på 13 år

Hej Psykologpostkassen Jeg er en dreng på 18 der har mødt en fantastisk sød pige på 13 på en ferie. Efter vi kom til at snakke fortalte hun mig at hun elskede mig og siden da har vi holdt meget tæt kontakt. Vi har kendt hinanden i 2 måneder nu og vi er blevet meget nervøse for hvad fremtiden skal bringe. Betyder alder så meget at vi skal droppe hele vores forhold, skal vi udskyde det eller noget. Vi ved virkelig ikke hvad vi skal gøre og vil meget gerne have hjælp! ps. vi har ikke haft noget seksuelt og er begge meget ops. på loven/reglerne   Kære dreng på 18 år Tak for din mail hvor du spørger, om du må være kæreste med en pige på 13 år, når du selv er 18 år. Altså, ingen kan vel forhindre Jer i at ses og være i god kontakt. Men helt ærlig, jeg tror, at du vil få mere ud af, at være sammen med en på din egen alder, du er voksen, og hun er et barn. Den store aldersforskel, der er mellem Jer, gør at du kan blive altdominerende, og det er ikke godt for hende. God sommer Og de bedste hilsner Pelle Larsson

13 år og cutter mig selv!

Spørgsmål: Hej, Jeg er en pige på 13 år og keg har snart cuttet i et halvt år nu. Jeg har en spiseforstyrrelse og spiser næsten aldrig og når jeg gør brækker jeg det ofte op igen. Jeg vil virkelig gerne stoppe og bære glad igen, men jeg hader mit udseende, den måde jeg er på og de ting jeg gør. Jeg kan ikke holde ud at snakke med mine forældre da de dømmer og siger jeg hør det for opmærksomhed. Jeg kan ikke se grunden til at leve, og har faktisk slet ikke noget mod at dø og overvejer/planlægger selvmord hver dag næsten. I skolen lader jeg som om jeg er glad og selv mine nærmeste venner ser ikke at jeg er lige ved at græde næsten hele tiden. Mine forældre forventer jeg klarer mig godt i skolen, men jeg får ikke 12 i alt, i lidt under halvdelen af fagene får jeg 10 hvilket jeg tydeligt kan fornemme går dem på. Til den sport jeg går til er jeg den 3. Bedste i Danmark.. Men alligevel kan jeg mærke på dem at de er langt fra tilfredse. De vil have rene 12 tallet og 1. Pladser, og det kan jeg ikke præstere. Før ferien havde jeg holdt en pause med at cutte i en måned og 10 dage, men nu når jeg er i skole igen og hver dav skal lade som om jeg er den glade pige som alle kan snakke med hvis der er noget galt, er jeg begyndt at cutte dagligt igen. Mit madindtag er faldet drastisk og jeg er indenfor den seneste uge besvime 3 gange. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal stoppe og komme […]

Får kæmpe nedtur når jeg vågner

Spørgsmål: Hej, Jeg er en velfungerende ung mand i gang med min bachelor. Bor og lever sundt, og har umiddelbart ingen stress eller nedgange i mit liv på nuværende tidspunkt. Jeg har nu for anden gang oplevet, at vågne og opleve EKSTREM nedtur. Det starter med jeg “drømmer” på stadiet lige inden fuld søvn, og har en god følelse i kroppen. Mine tanker er begge gange løbet rundt om, at jeg har styr på mit liv – jeg synes jeg føler tilstedeværelsen (i min psyke) af en dreng der er glad og snakker til mig roligt. Jeg ser ikke denne dreng, det hele foregår i mit hoved. Så går der et sted mellem 10min og 30min og så tager situationen en 180 graders vending. Jeg vågner og føler en meget ekstrem form for nedtur og nedgang i mit liv helt generelt. Drengen jeg føler synes jeg virker nedtrykt / græder og har det dårligt. Jeg er svimmel, og det føles som om jeg ikke helt kan gå lige. Er nød til at stå op og gå ud på toilettet og kigge på mig selv og VIRKELIG fokuserer på, at tænke rigtig gode tanker. Føler jeg kæmper en indre krig i mit hoved af gode og dårlige tanker. Når de dårlige vinder (over en periode på tilnærmelsesvist 30 sekunder) så føler jeg næsten det ikke er til at leve. Jeg så en udsendelse med Bubber (håber ikke dette eksempel skaber mere forvirring end gavn) men han følte efter hans “chili stunt”, at den tilstand han var i, der ville han hellere dø hvis det skulle blive ved. Så slemt har jeg det også når det er værst. Jeg oplever at det hjælper, hvis jeg fokuserer på noget […]

Jeg skælder så meget ud på mine børn.

Jeg skriver fordi jeg er virkelig bange for at ødelægge mit forhold til mine børn. Meget kort fortalt handler det om, at jeg meget hurtigt mister tålmodigheden med mine børn, som er 6 og 8 år, og jeg bliver hurtigt vred på dem, fordi jeg ikke føler de hører efter mig og gør det, jeg beder dem om. Jeg forsøger altid at starte med at sige hvad de skal gøre, fx. slukke fjernsynet og komme til bordet, eller tage deres tøj på eller hvad det nu måtte være, på en stille og rolig og pæn måde. Så venter jeg lidt, og når de stadig ikke har gjort det, siger jeg det igen – og igen forsøger jeg at sige det pænt (selvom jeg egentlig allerede er irriteret fordi de ikke gør som jeg siger), og når jeg så igen skal sige det, bliver jeg åbenlyst irriteret, og det ender ofte med, at jeg hæver stemmen og skælder ud. Og det er ikke fordi jeg er bange for at skælde ud og sige nej, men jeg føler jeg gør det alt alt for meget, der går faktisk ikke en dag uden at jeg må hæve stemmen og skælde ud og får et vredesudbrud, og det kan også sagtens være flere gange om dagen. Kort sagt, jeg har ikke meget tålmodighed, og jeg har heller ikke meget overskud til at tage det med ro. Og det betyder at jeg dels har det enormt dårligt med mig selv fordi jeg føler jeg er en dårlig mor, der ikke har overskud nok til mine børn, som jeg elsker overalt på jorden, og allerhelst vil give glæde og kærlighed, og dels føler jeg faktisk at de trækker sig væk […]

Uforløst vrede

        Spørgsmål. Hej, jeg er en ung kvinde på 21 år, og ved ikke rigtigt hvordan jeg skal forholde mig til tingene. Jeg er normalt en meget glad person, som er meget holdt af og har mange rigtig gode venner. Jeg er altid den som de kommer til om de gerne vil tale om noget fordi jeg er god lytter og rådgiver. Men mit eget liv er et kaos. Jeg er opvokset sammen med 3 andre søskende, 2 søstre og en bror. Min far døde da jeg ver 5 år gammel, han drak sig ihjel og jeg kan stadigvæk huske det hele. Jeg personligt har aldrig fået rigtig hjælp efter hvad der skete og har heller aldrig troet det var nødvendigt. Jeg var meget overvægtig som barn og har gennem hele mit liv haft en jojo vægt. D.v.s. har vejer 100 kg og tabt ned til 60 kg og så om igen. Jeg har fundet ud af at jeg spiser når jeg er trist og det er årsagen til min ekstreme jojo vægt. Jeg er slet ikke bitter på min far for hvad han gjorde og kan godt forstå at det er bedst for alle parter og ham selv at han døde, fordi han ikke kunne holde det ud at såre os. Så jeg ved ikke om det overhovedet er part af problemet. Og det påvirkede mig ikke så meget til i mine teenageår. Min bror som nu er 33 år er på præcis samme måde som min far, han drikker meget og han har kørt galt i bil fordi han var fuld. Jeg har samlet han op på gaden mens alle ser og der har bare været det værste. […]

Besvær med at komme til sagens kerne.

Spørgsmål.Hej. jeg er en ung kvinde på 23 år, som har diagnosen simpel skizofreni, og så er jeg selvskadende. i 2010/2011 var jeg inde i en periode, hvor jeg skar i mig selv hver anden dag (normalt går der omkring et halvt år imellem) og jeg havde fuldstændig mistet appetitten. på få måneder havde jeg tabt mig 15 kg. jeg var ikke slank, men decideret tynd. jeg fik masser af kommentarer fra venner og familie: ”ej hvor er du blevet tynd”, ”spiser du ikke noget?” ”hvornår har du sidst spist?”, og den værste kommentar kom fra min mor, selvfølgelig kun for at hjælpe: ”har du anoreksi?” men jeg nød at være så tynd. Jeg fik et sus af glæde hver eneste gang jeg kiggede mig selv i spejlet og så hvor tydelige mine knogler var. Men så fandt min bedste ven/(vi havde haft noget kørende i 1 ½ år, men var aldrig rigtig kærester) en kæreste og jeg mistede ligesom kontakten til ham, og det knuste mig fuldstændig. Jeg begyndte at tage på igen. har nok taget 30 kg på. jeg er ikke særlig glad for at indrømme det, men jeg er virkelig flov over mig selv. jeg har fået strækmærker på lår og hofte, og jeg græder bare ved tanken om at de er der. hvis jeg bliver inviteret til noget tænker jeg længe over det. Fortryder inderligt når jeg har sagt ja og gør alt for at finde en undskyldning for at melde fra igen. simpelthen fordi jeg ikke selv har noget pænt at sige om min krop, så hvorfor skulle andre have det?? min psykolog afsluttede mig i december, men kan altid ringe eller skrive […]

Hvad har jeg lovet?

        Spørgsmål Er 38 og har været gift i snart 20 år. Troede ikke jeg elskede min kone mere.. Så for nogle år siden startede jeg en affære med en kvinde fra mit arbejde, jeg blev forelsket i, elskede og så et par år. Ikke en jeg troede jeg ville falde for. Har været i tvivl om mit ægteskab siden. For nogle måneder siden, mødte jeg en ny pige som jeg blev/er forelsket i, og begyndte at se. Jeg elsker åbenbart stadig min kone, som egentlig gør alt rigtigt, men den er der bare ikke. Vi har børn og er hængt op på hinanden økonomisk. Hvis vi ikke var det, tror jeg ikke vi var sammen i dag. Selvom jeg mener at vide hun ikke tænker på at forlade mig. Hvad skal jeg. Er det tid til at blive skilt? Eller skal jeg bare finde tilbage uden at sige noget? Svar Kære Anonym. Før jeg kan svare dig er jeg nød til at vide om du er kirkelig eller borgerligt gift. Vh. Ole      

Gider jeg at blive voksen!

  Spørgsmål Hej. Jeg er en pige på 20 år, som er ude og rejse med en veninde i Asien i 4 måneder. Jeg har døjet meget med hjemve hele mit liv. Efter vi havde bestilt vores 4 måneders rejse fik jeg en kæreste. Lige op til rejsen var jeg så ulykkelig over at skulle af sted og græd hver dag. Vi har nu været af sted i to måneder og savner ham så meget og det derhjemme. Jeg har derfor været nødt til at forkorte rejsen med 1 måned, så det nu kun er 3 måneder. Min veninde ved ikke hvad hun nu skal gøre og vil ikke hjem. Jeg har altid været dårlig til at tage beslutninger og det her har været den største i mit liv. Jeg kan bare ikke falde til ro med denne beslutning jeg nu har taget og tænker over den hele tiden, selvom jeg egentlig bare gerne vil hjem. Jeg er så bange for at komme til at fortryde at jeg ikke gennemførte alle 4 måneder, føler bare ikke jeg kan… For mig er det virkelig et stort problem at jeg ikke bare kan acceptere at det er mit valg, tænker ikke på andet end det og så hvor meget jeg ønsker at være hjemme… Håber i kan hjælpe mig med mit problem Svar Kære Elis. Du er sat på en hård prøve i konflikten mellem en aftale du har truffet med en veninde og med din nye ven og dig selv om at rejse 4 måneder med din veninde og dine forskelligt opdukkende følelser. Vores opfattelse er at du her har chancen for at vise dig selv din veninde […]

Når legen bliver til alvor

        Spørgsmål Hej Jeg skriver da jeg grædende ikke kan komme frem til en løsning på mit personlige problem, jeg er fuldtidsmor mor til to på henholdsvis1 og 3 år. kommet ud af et forhold for et år siden, på en varighed af 5 år. jeg er nu i den situation at jeg gerne vil have en ny kæreste og føler mig klar til det, dog har jeg prøvet og påbegynde et forhold, men når jeg har fået fyr på krogen er det som om der går en leg i den, jeg finder en fyr, han virker sød, fornuftig og jeg bliver interesseret, når vi har taget skridtet nærmere og kysser så går der leg i den og hvor langt kan jeg få ham, kan jeg få ham med i sengen, det lykkedes hver gang og SÅ mister jeg interessen fuldstændig, der er ingen “følelser”.. har været opmærksom på det i nogle måneder nu og jeg ønsker ikke at gøre det mod fyrene, du må ikke tro jeg med vilje vil gøre det hele til en leg.. men kan af en eller anden grund ikke komme videre det hele er blevet “en leg” har snakket med familien og at det muligvis stammer fra, da jeg var teenager og måtte kæmpe for bare en lille smule opmærksomhed, hvor det nu kommer helt af sig selv.. hvordan kommer jeg ud af den her onde og ubehagelige cirkel.. hilsen mig. Svar Kære Nadja. Dit problem stammer sandsynligvis fra at du i dit forhold til det andet køn altid har taget, lagt op til, fået på krogen m.v. og aldrig har ventet og givet dig tid til at en mand […]

Mænd!

Spørgsmål Hej Brevkasse Jeg har registreret mange psykopatiske/sociopatiske træk ved min kæreste. Jeg vil starte med at sige, at han har indvilliget i at få hjælp. Jeg ved bare ikke, hvor han søger hjælp og om det overhovedet er muligt for sådan en mand at få hjælp? Vi bor i Århus. Hans moral er ekstrem lav og har af flere gange begået kriminalitet. Han har blandt andet været dømt for møntfalskneri og flere omgange vold. Han har derudover været anklaget for dyremishandling. Han synes at penge er det vigtigste i verden og vil krydse ALLE grænser for at få fat hurtige kontanter. Han har blandt andet haft relationer til AK81 i en kort periode, før jeg mødte ham. Han er ekstremt selvoptaget og fremstår ofte usikker, når han stirrer sig i spejlet, selvom han beundrer dig selv i flere minutter af gangen. Han er en virkeligt flot og charmerende mand, der får meget opmærksomhed fra andre kvinder. Han vil dog aldrig stå til ansvar, når han selv tager initiativ til kontakt med andre kvinder. Det er altid andres skyld – det er generelt altid andres skyld, uanset hvad situationen omhandler. Jeg fandt fornyligt ud af, at han skrev med 31 forskellige kvinder på et datingsite. Han sagde at det ikke betød noget, men at han bare havde kedet sig. Han lovede at stoppe, men han var ikke stoppet. Han har lovet at stoppe igen. Men han skal jo hele tiden have opmærksomhed, så det virker usandsynligt. Han går også i byen hver weekend, hvor han sniffer kokain. Dette ser han ikke som et problem, fordi ’‘de andre jo også gør det’’. Det er […]